U D E S K O L E L I V
- Ti Træstammer
Vi får for tiden lov til at snuse til udeskole livet, b.la med projektet jeg har kaldt "Ti Træstammer".
Gruppevis skulle der idéudvikles, gennem brainstorming, skitser, rundtur om skolen fik vi i alle grupper lavet forslag til, hvad de 10 stammer kunne bruges til.
Træstammerne som hver i sær målte 3 meter i højden - skulle udformes til et samlet projekt.
Vi fik at vide at barken skulle tages af, men ellers var der helt frie hænder med form.
Her er nogle punkter som vi diskuterede i gruppen.
- oplagt at inddrage eleverne fra Enghavegårdskolen, som løber omkring seminariet - forhindringer, alternative motionsredskaber, balance - alt formet som kæmpe blyanter, med individuelle farver.
- skulle projektet være samlet et sted, eller rundt om seminariet?
- sikkerhed for eleverne - højde, ingen spidse kanter osv.
Vores endelige idé blev en slags forhindringsbane som eleverne kunne udnytte på deres løbeture om seminariet.
Vi skitserede forskellige b.la disse idéer:
- Balance stammer
- Svingende tov på stammerne formet som et T
- Træstammer der kunne klatres op og ned af
- Kravle stativ
Underviserne var dem som gennemgik alle gruppernes idéer, og fandt frem til en fælles idé.
Resultatet
- Blyantsformen
- Spiral/snegle formation
- Placering foran Håndværk og Design
- Vertikale stammer graves ned
Træstammerne skulle afbarkes, og formes i den ene ende som en blyantsspids.
Efter afbarkningen skulle stammen brændes, for at imprægnere træet, uden brug af andre kemiske midler. Dette skulle gøres, da stammerne skulle graves 70 cm ned i jorden.
Før stammerne skulle graves ned, skulle de dekoreres hver i sær, med eget design.
Efter at have fjernet barken med båndhøvl er
Anders i gang med at spidse blyanten ved brug af en økse
Stemmejern blev brugt til udformning af vores mønster. For at gøre det nemmere for os selv, hakkede vi ned langs kanten før vi skrabede det brændte træ af - derved kom træet ikke til at splintre ud af mønsteret.
En håndhøvl bruges til at fin pudse spidsen, som i kan se lavede Anders og jeg en ekstra lille spids på blyantshovedet - dette gjorde vi ved hjælp af at bore ned i spidsen og derefter fjernede vi træet omkring. Spidsen blev malet lyserød.
Erfaringer
- Der er blevet brugt kendte værkstøjer som; økse, håndhøvl, stemmejern og nye værktøjer er blevet brugt = båndhøvlen som vi brugte til at skrabe barken af stammen og et håndbor anvendt til vores ekstra spids.
- Der er blevet arbejdet med idéudvikling og samarbejdsevner omkring at nå et færdigt resultat.
- Det kræver hårdt fysisk arbejde at lave et projekt med så store objekter som de tre meter lange stammer - værd at tage til tanke når man selv skal planlægge til eleverne og deres alderstrin.
- At være udenfor og arbejde med et projekt, var en dejlig oplevelse selv at prøve af - det at sidde i græsset og fysisk bruge kræfter på at opnå et resultat giver én en god følelse efterfølgende = Energien man ligger i det, kan ses med det samme - virkede som en god motivations faktor.
- Det at arbejde med noget større end et fuglehus, føles meget befriende, da der både var plads til at lave groft arbejde, hvor man kunne tage fat og mere detalje orienteret præcisionsarbejde, som f.eks med mønsteret.
Begrundelser for udeskolen (fællesmål 2009)
- bedre faglighed
- bedre læring, fx ved indlevelse i læringssituationen gennem personlig oplevelse og handling
- undervisningsdifferentiering
- bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø
- bedre sundhed
- bedre motorik
- læring ad flere kanaler, herunder den kropslige og praktiske
- bedre social forståelse
- bedre forankring i lokalområdet
- flere direkte oplevelser.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar